Skip to content
Workshop og havekursus

Plant liv på altanen og terrassen – workshop

Har du en tom altan eller terrasse, som du ønsker at fylde med planter, er denne workshop for dig.

Her får du inspiration til at omdanne din altan eller terrasse til et sted fyldt med grønt liv – uanset om den ligger i skygge eller hård vind, om du vil have en duftende urtehave, eller om du går efter et lidt mere vildt udtryk.

På denne workshop omdanner vi ideer til virkelighed og tager udgangspunkt i dine medbragte potter og altankasser som du kan tilplante på stedet. Underviser vil vejlede i, hvilke af de medbragte planter, der passer til netop dine ønsker og vejrforhold, så du efterfølgende blot skal gå hjem og placere og nyde dem.

På workshoppen gennemgår vi bl.a.:

  • Hvilke planter du kan bruge til at udfylde dine krukker og altankasser
  • Overvejelser du bør have inden beplantning
  • Hvordan du tilplanter dine altankasser og krukker

Medbring

Du medbringer selv altankasser og/eller krukker. 

Værd at vide

Jord samt et bredt udvalg af planter vil være til rådighed. Du afregner med underviser på workshoppen for de planter, du har valgt at plante i dine krukker og altankasser.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 25.05.2025 10:00-15:00 Kulturstation 3050 Michael Kvist Pedersen
Michael Kvist underviser hos FOF København
Underviser

Michael Kvist Pedersen

Jeg er autodidakt altanindretter, der gennem min virksomhed hjælper folk med at skabe en byhave, der giver hverdagsglæde lige uden for altandøren – uanset altanens størrelse. Jeg har mange års erfaring med at formidle og uddanne store og mindre grupper, og er sikker på at vi kan finde de rigtige planter, der passer til din altans beliggenhed.

Jeg tror på, at enhver kan forvandle deres altan til det de ønsker - om det er en hverdagsoase eller et sted at nyde en cocktail med venner - og samtidig skabe et yndlingssted for summende bier, farverige sommerfugle og andet biodiversitet. For din altan kan mere, end du tror!

Du kan se mere om min virksomhed på cphfarmer.dk og på instagram @cphfarmer.