Skip to content
Havekurser og design hos FOF København

Have og design – indretning og planter

Haven er måske det bedste rum i dit hjem og en ramme om mange gode stunder. Uanset hvordan din have ser ud lige nu, og uanset hvordan din drømmehave ser ud, så kommer du på dette kursus et spadestik dybere.

Vi kigger på havedesign og på hvordan du kan omsætte drømme til virkelighed, især ved at arbejde med planter. Her vil du bl.a. lære, hvordan du kan sætte planter sammen til smukke beplantninger, der ikke nødvendigvis kræver, at du hele tiden skal vande og luge.

Kurset består af en blanding af oplæg, øvelser og ekskursioner, og det henvender sig til alle med lyst til at arbejde med egen have og til at lære mere om havedesign, planter og pleje. Det er tanken, at du sideløbende med de forskellige oplæg, arbejder med din egen have og udvikler med fokus på egne behov og drømme. Når vi arbejder på vores have i FOFs lokaler, vil du modtage sparring omkring design og plantevalg.

Kursusplan

  1. gang: Introduktion til havedesign: Hvordan skabes der rum? Hvilke redskaber har vi til at skabe en have? Hvordan udfører vi arbejdet? Desuden arbejder vi med øvelser omkring belægninger og regnvand i haven. 
  2. gang: Vilde haver – naturhaver, skovhaver og mangfoldighed i haven. 
  3. gang: Ekskursion til en planteskole med træer. 
  4. gang: Beplantninger: Hvordan skaber vi plantedesign, så vi får langtidsholdbare design, der ikke kræver meget vedligehold?  
  5. gang: Ekskursion til forskellige haver. Nærmere information følger.  
  6. gang: Vi arbejder på vores egen have.

Information

  • Dato 14.05.2025-18.06.2025
  • Adresse KBH K, Nørregade
    Nørregade 7 C, 1.th.
    1165 København K
  • Lokale Lok.4
  • Bemærkninger Der undervises også 1. maj. Du bedes medbringe en plan af din egen have med målfaste forhold. Medbring også blyant og viskelæder samt lineal(er) med målforhold 1:25, 1:50, 1:100 og 1:150 (køb f.eks. en såkaldt målestokstrekant på nettet eller i en velassorteret boghandel/papirvarebutik). Påregn en mindre udgift til papir, som afregnes med underviser. Div. udgifter på 100 kr. i forbindelse med ekskursioner er inkl. i prisen

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 14.05.2025 16:30-18:45 KBH K, Nørregade Kira Reiter
2 Onsdag 21.05.2025 16:30-18:45 KBH K, Nørregade Kira Reiter
3 Onsdag 28.05.2025 16:30-18:45 KBH K, Nørregade Kira Reiter
Se alle Se færre
Kira Reiter underviser hos FOF København
Underviser

Kira Reiter

Jeg er uddannet landskabsarkitekt og er fascineret af planter og deres æstetik. Fortalt helt enkelt, så ønsker jeg at få planterne mere i spil i vores haver og landskaber. Du kan læse mere om mig og min virksomhed JORD – landskab og plantedesign her: jorddesign.dk