Skip to content

Kulturhavn Kronborg

Helsingør har siden, UNESCO fredede Kronborg i år 2000, forvandlet sig fra en gammel sundtoldsby til en overdådig kulturbuffet af nyt og gammelt. Man råder naturligvis over en af Danmarks største skatte, Kronborg, men nu skal slottet opleves på lige linje med en lang række andre hot spots i havneområdet.

Vi starter turen ved Helsingør station og hører om byen, Sveasøjlen og Tegners skulpturer. Vi følger Kongekajen til Kulturværftet, der er bygget udenpå de gamle værftshaller. Vi hører om de spændende gavlmalerier i havnen og Hans Pauli Olsens skulpturgruppe af værftsarbejdere. Vi passerer skulpturen »Han« og går ned i den gamle tørdok, der udgør den spektakulære kulisse til M/S Museet for Søfart.

Vi går forbi streetfoodområdet og slutter turen af på Württembergs Ravelin lige ved Kronborg med en historisk tilbageblik på Kronborgs betydning for kongemagten, sundtolden og Helsingør som by.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 13.06.2024 15:00-17:00 Helsingør Station Frederik Lindskov
Foredragsholder

Frederik Lindskov

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag. i filosofi og har en BA i kunsthistorie.

Andre faglige kvalifikationer: Min særlige faglige indsigt er i filosofi og kunsthistorie. Herudover er jeg selv udøvende billedkunstner, opfinder/konceptudvikler og selvstændig erhvervsdrivende. 

Undervisningserfaring: Jeg har efterhånden en del erfaring som underviser ved FOF, i privat regi, ved kunstforeninger og generelt fra sit virke som selvstændig foredragsholder.

Andet: Jeg har en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt udsmykning af danske asylcentre, bl.a. i Avnstrup, og har derudover haft flere kunstudstillinger. Tidligere har jeg været formand for Kunstnernes Efterårsudstilling.