Få en ren saltvandsindsprøjtning af københavnsk stjernearkitektur, når byrumsguide Frederik Lindskov fortæller om forvandlingen af de store havneområder over de sidste 20 år.
Vi tager hele turen rundt i havnen fra Sydhavn og Nordhavn og slutter præcis, hvor vi starter. Vi hører om 24 udvalgte byggerier.
Vi lægger fra kaj nær Børsen og Nationalbanken. Vi passerer Den Sorte Diamant og BLOX og dernæst Kalvebod Bølge, Kaktus Towers, Havneholmen og Druknehuset.
Vi runder Sømærk i Sydhavnen, inden vi vender om og sejler mod nord, imens vi passerer Metropolis, Havnevigen og Siriustårnene.
Vi ser nærmere på Ørkenfortet, Krøyers Plads, Papirøen og Operaparken og sejler dernæst til det nye Nordhavn. Her runder vi BIGs nye hovedkvarter, CIS, Spidsen, Konditaget Lüders, Portland Towers og FN-Byen, inden vi sejler hjemad forbi Skuespilhuset.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 25.05.2025 | 10:00-12:00 | Stromma Kanalbåd | Frederik Lindskov |
Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag. i filosofi og har en BA i kunsthistorie.
Andre faglige kvalifikationer: Min særlige faglige indsigt er i filosofi og kunsthistorie. Herudover er jeg selv udøvende billedkunstner, opfinder/konceptudvikler og selvstændig erhvervsdrivende.
Undervisningserfaring: Jeg har efterhånden en del erfaring som underviser ved FOF, i privat regi, ved kunstforeninger og generelt fra sit virke som selvstændig foredragsholder.
Andet: Jeg har en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt udsmykning af danske asylcentre, bl.a. i Avnstrup, og har derudover haft flere kunstudstillinger. Tidligere har jeg været formand for Kunstnernes Efterårsudstilling.