Brygger Carl Jacobsen ønskede at opføre en kirke som gravmæle over Jacobsen familien. Kirken blev opført i 1890'erne af Vilhelm Dahlerup i italiensk stil med et campanile tårn og er en af de smukkeste kirker i København. Den er rigt udsmykket med glasmosaikker og granitsøjler og gemmer på en krypt i pompejansk stil, hvor bryggerfamilien ligger begravet.
Efter rundvisningen i kirken fortsætter vi i familien Jacobsens fodspor og spadserer forbi det nye Carlsberg Group hovedkvarter, Carls Villa, Elefantporten og slutter turen ved Ottilia Plads i Carlsberg byen.
Mødested: Foran Jesuskirken, Kirkevænget 5
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 07.05.2025 | 10:30-12:00 | Jesuskirken | Kristina Junge Jørgensen |
Uddannelse: Kristina er cand.mag. i fransk og italiensk og autoriseret turistfører i København.
Undervisningserfaring: Kristina har været guide i København siden 2004, hvor hun guider danske og udenlandske gæster på byvandringer og museumsrundvisninger. Hun har mange års erfaring som rundviser, foredragsholder og underviser.