Skip to content
Rundvisninger i Kongens Have med FOF København

Kunstvandring i Kongens Have

København er rig på friluftskunst. Men hvad er egentlig formålet med at vise kunst på gader, pladser og i parker?

På denne vandring i Kongens Have stopper vi op og kigger nærmere på skulpturer, mindesmærker og vandkunst.

Vi skal blandt andet opleve mindesmærker for H.C. Andersen, Enkedronning Caroline Amalie og Viggo Hørup. Vi skal møde de mytologiske figurer Ekko og Herkules og høre deres dramatiske historier. Vi skal se Happiness, lykke, udtryk med abstrakte midler af Robert Jacobsen, og vi skal overvære en løve i kamp med en hest – eller er det Christian den 4.?

LøvenHesten HCAndersen
Skulptur af "Løven og hesten" samt "H. C. Andersen" monument i Kongens Have.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 24.04.2025 10:30-12:00 Kongens Have Mathilde Teglgaard Nielsen
Mathilde Teglgaard Nielsen foredragsholder hos FOF
Underviser

Mathilde Teglgaard Nielsen

Mathilde Teglgaard Nielsen er cand.mag. i medievidenskab og kunsthistorie. Hun formidler kunst, arkitektur og design i form af foredrag, undervisning, omvisninger, vandringer og rejser. Mathilde Teglgaard Nielsen er i sin formidling optaget af at berige og begejstre publikum, give indsigt i værkernes dybere betydninger og perspektiv i forhold til værkets samtid og vores nutid.