Skip to content

Rundt om Kronborg

Kronborg tager dit hjerte. Som det har taget store personligheders hjerter gennem tiderne.

Det ikoniske sted, som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste, er et fascinerende sted til en vandring. På turen, som foregår udendørs, hører du om Kronborgs historie, om slottet, om de historiske kanoner på Flagbastionen, hvor Dannebrog vajer og om fæstnings- og kaserneområdet.

Det er en tur med kongehistorie, krudt og kugler, 'Kronborg om styrbord' og historien om det liv, der har fundet sted og finder sted i bygningerne omkring slottet.

Værd at vide

Turen inkluderer ikke besøg inde på selve slottet.

Information

  • Dato 14.06.2025-14.06.2025
  • Adresse Kronborg Slot
    Kronborg 1 B
    3000 Helsingør
  • Lokale Ved Brohuset
  • Bemærkninger Mødested: Brohuset ved Kronborgs hovedindgang/billetsalg. Turen inkluderer ikke besøg inde på selve slottet.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 14.06.2025 11:00-13:00 Kronborg Slot Kristiane Rothschild
Turleder

Kristiane Rothschild

Kristiane har arbejdet som slotsbetjent og rundviser i en årrække på Kronborg Slot og kender slottet fra kælder til kvist med alle dets kroge og afkroge.

Det gamle slot står hendes hjerte meget nært, og hun er så heldig at bo nær lystbådehavnen i Helsingør og har derfor et unikt kig til slottet hver dag. Hun bliver aldrig træt af at fordybe sig i og nørde omkring slottet og ikke mindst; at formidle slottets historier og alle dets finurligheder.

Igennem hendes arbejdsliv har Kristiane været så heldig at komme vidt omkring på mange kulturinstitutioner. Hun har arbejdet på Statens Museum for Kunst, Christiansborg Slot, Frederiksborg Slot, Amalienborg. Kristiane har også lavet formidling på Helsingør Bymuseum og i Roskilde Domkirke.

I dag arbejder Kristiane som kirketjener/kirkekultur medarbejder i Hellerup Kirke.