Skip to content
Rundvisning på Christianshavn - FOF København

Christianshavn – Christian 4.s velbevarede mønsterby

Christianshavn – Christian 4.s velbevarede mønsterby

Blandt Christian den 4.s mange byanlæg er intet så velbevaret som Christianhavn, fæstningsby og Østersømetropol, hvis gamle bebyggelse blev skånet for 1700-tallets mange hærgende brande i København.

Christianshavn blev skabt som en helt ny handelseby som pendant til det endnu middelalderlige København, da man opfyldte de lave holme i det åbne farvand. Bydelens forbillede var Hollands kanalbyer, og vi ser masser af spor fra opførelsen i de mange gamle købmandsgårde og pakhuse, som nu står smukt restaureret. Vi kigger ind i gårde og smøger og får måske også adgang til Tordenskjolds flotte bolig i Strandgade 6. Undervejs besøger vi også hovedstadens to fornemst udstyrede kirker, Vor Frelsers og Christianskirken. 

Vi mødes ved barokkens imposante Vor Frelsers Kirke, fortsætter ad Strandgade forbi Asiatisk Kompagnis majestætiske dobbeltpalæ (nu udenrigsministerium) til rokokoens indtagende Christians Kirke med den stemningsfulde, åbne gravkrypt. 

Værd at vide

Bemærk: Hvis der i kirken foregår kirkelige handlinger såsom vielse, dåb, bisættelse osv., vil det ikke være muligt at aflægge besøg.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture