Kom med på en hyggelig tur til Latinerkvarteret og hør om alle de snedige og fiffige historier og om hemmelighederne, som kvarteret gemmer på.
Latinerkvarteret er den nordvestlige del af den såkaldte Middelalderby og har i perioder været udkants-København. Navnet knytter sig til Københavns Universitet, hvor der i mange år blev talt latin.
Området er præget af de store brande i 1728 og 1795 samt englændernes bombardement i 1807.
Mødested: Foran Vor Frue Kirke, Nørregade 8, 1165 København K.
Turen slutter ved Rundetårn.