I årene 1908-1913 skabte rådhusarkitekt Martin Nyrop og stadsgartner Edvard Glæsel det nu fredede hospital med fritliggende pavilloner i et smukt haveanlæg og afvekslende haveanlæg, som skulle give de indlagte patienter en god rekreation.
Bag hospitalet løfter Bjørn Nørgaards moderne arkitektoniske mesterværk »Slangen« fra 2007 sin store bølgede kontur under det krumme kobbertag og det moderne, utraditionelle boligbyggeri.
Herfra fortsætter vi op ad Bispebjerg Bakke til P.V. Jensen-Klints fantastiske Grundtvigs Kirke (1921-1940) – et unikt bymiljø og et hovedværk i dansk bygningskultur.
Bemærk: Hvis der i kirken foregår kirkelige handlinger såsom vielse, dåb, bisættelse osv., vil det ikke være muligt at aflægge besøg.
Vi mødes ved hospitalets hovedindgang på Bispebjerg Bakke 23.