Skip to content

Besøg i Hangar 2 på Værløse gamle flyvestation

Besøg i Hangar 2 på Værløse gamle flyvestation

Værløse gamle flyvestation, der i mange år var en af Danmarks vigtigste militære baser, har en lang og begivenhedsrig historie. Flyvestationen blev etableret i 1934 og fungerede gennem næsten syv årtier som hjemsted for en række vitale flyoperationer og har været central for både nationale og internationale missioner. Kom med på et besøg, hvor vi ser de forskellige fly, der aktuelt er udstillet. Det kan bl.a. være F-35 Draken, T-33 T-Bird, Lynx helikoptere, F-16 og CF-104D Starfighter.

Den gamle flyvestation husede nogle af Flyvevåbnets mest ikoniske flytyper – fra tidlige propelfly til moderne jetjagere. Blandt de mange bygninger og faciliteter, der blev opført på Værløse flyvestation, er Hangar 2 – én af de mest markante. Hangaren har huset flere af Flyvevåbnets fly, fungeret som værksted og har opbevaret helikoptere og andet materiel. Hangaren blev med tiden et centralt knudepunkt for vedligeholdelse, teknisk service og logistik, og den emmer af historier fra de mange operationer og rutiner, der blev udført her. 

Vi ser også en række andre udstillede effekter som motorer og modelfly. Medlemmer af Flyhistorisk Forening fortæller, og der bliver lejlighed til at sidde i flyvemaskiner.

Vi slutter af med kaffe og kage, hvor Bente Hatting Gjelten fortæller om alle de nye projekter på den kæmpestore flyvestation.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture