Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

FOF De Veterinære Samlinger

Besøg i De Veterinære Samlinger

Besøg i De Veterinære Samlinger

Kom med på besøg i De Veterinære Samlinger og få et unikt indblik i dyrlægevidenskabens historie.

Er du nysgerrig på dyrlægevidenskabens udvikling gennem tiden og den vigtige rolle, som Københavns Universitets på Frederiksberg Campus har spillet i denne historie? Tag med på et besøg i De Veterinære Samlinger, som rummer en enestående samling af videnskabelige genstande fra dyrlæge- og husdyrvidenskabens verden.

Veterinære Samlinger1 Veterinære Samlinger2

De Veterinære Samlinger består af 12 historiske veterinær- og husdyrvidenskabelige samlinger, der er blandt de mest omfattende og værdifulde af deres slags på internationalt plan. Samlingerne har i årtier været brugt til både forskning og undervisning, og de dokumenterer alt fra studerendes liv, undervisningsmetoder til datidens forståelse af sygdomme og behandling af dyr samt husdyrenes udvikling.

På besøget vil du opleve

  • Hovedbygningen og det imponerende festauditorium, hvor generationer af dyrlægestuderende har fået deres uddannelse.
  • Anatomibygningen med den fascinerende dissektionssal, hvor kroppe er blevet studeret og opdagelser er blevet gjort.
  • Den spændende zoologisamling og den rige anatomisamling, som giver indsigt i dyreanatomi og udvikling.
  • Patologisk afdeling, hvor vi ser den historiske sektionssal og den fascinerende patologisamling, som viser, hvordan forståelsen af dyresygdomme har udviklet sig gennem tiden.

Veterinære Samlinger3 Veterinære Samlinger4
Fotos: De Veterinære Samlinger, KU.

Selvom mange af samlingerne i dag er pakket ned, rummer de tusindvis af præparater og genstande, som vidner om dyrlægefagets lange og rige historie.

Besøget giver dig mulighed for at se og høre om de uvurderlige genstande, som ikke kun har stor kulturhistorisk værdi, men også fortsat kan være en vigtig forskningsressource i fremtiden.

Værd at vide

Efter besøget kan du evt. gå en tur i Landbohøjskolens Have.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture