Skip to content
Oplev vilde orkideer i Danmark med FOF København

Vilde orkidéer

Tag med på orkidé-tur til området sydvest for Hundige Havn. Pga. oppumpet sand med masser af muslingeskaller er der opstået såkaldte »hotspots« for kalkelskende orkidéer og andre spændende planter og vores årlige tur til området plejer at være en stor oplevelse med titusindvis af orkidéer, heriblandt de sjældne priklæbet og ringplettet gøgeurt, den halvsjældne sump-hullæbe, de mere almindelige kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt, samt andre spændende og usædvanlige planter som filtet hestehov og slangetunge. 

Området er en del af Køge Bugt Strand Park, som blev indviet i 1980.

Information

  • Dato 14.06.2025-14.06.2025
  • Adresse Hundige Havnevej
    Hundige Havnevej ved Starstien
    2670 Greve
  • Lokale ved Starstien - GPS 55.598652, 12.356011
  • Bemærkninger Vi går i alt ca. 4 km, delvis uden for sti. Mødestedet på Hundige Havnevej ved Starstien ligger ca. 2 km fra Hundige Station og ca. 300 m fra p-pladserne ved havnen. Udflugten gennemføres uanset vejret, så husk passende påklædning.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 14.06.2025 10:00-12:30 Hundige Havnevej Poul Evald Hansen
Turleder

Poul Evald Hansen

Uddannelse: Poul Evald Hansen er biolog og arbejder til dagligt med naturovervågning, især botanisk, men han interesserer sig også meget for bl.a. svampe, fugle og padder.

Undervisningserfaring: Har de sidste år lavet mange naturopgaver for bl.a. Naturstyrelsen og forskellige kommuner. Han er godt inde i lovgivningen omkring natur og naturbeskyttelse, og har svampecertifikat (prøvebevis) fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme. I en lang årrække har Poul Evald lavet naturture for FOF; svampeture om efteråret og bl.a. nattergaleture og orkidéture om foråret og sommeren, samt cykelture bl.a. til Vestamager og Hedeland.

Andet: Har du forslag eller idéer til ture, fortrinsvis i Nordsjælland, må du meget gerne sende dem til poulevaldhansen@hotmail.com.