Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Vi arbejder på at gentage dette arrangement, så skriv dig endelig på venteliste, hvis du vil have direkte besked, når vi offentliggør nye datoer.
Selskabet bliver ikke meget bedre, når Anna Libak, Anne Sophia Hermansen og Sørine Gotfredsen går på scenen i Kulturcenter Mariehøj. I samlet trio er de netop nu kendt og elsket fra lytterhittet på DR P1: Damerne først!
Denne aften siger damerne farvel til 2024 med et skarpt, underholdende og kritisk tilbageblik på et begivenhedsrigt år! Og mon ikke at publikum i salen bliver en del af samtalen? Du kan helt sikkert forvente en unik, levende og nærværende oplevelse!
Anna Libak, Anne Sophia Hermansen og Sørine Gotfredsen har i mange år været markante stemmer i samfundsdebatten. De kan slet ikke lade være med at forholde sig til tidens aktuelle spørgsmål. De er venner, og i P1-programmet og podcasten Damerne først diskuterer de tidsånden og tendenserne i vores samtid.
På kort tid er programmet blevet kendt vidt og bredt som 'radio for voksne', fordi de tre hovedpersoner aldrig taler ned til hinanden eller til publikum, når de sammen analyserer, hudfletter og sætter spørgsmålstegn ved tidens (u)orden. De er ikke bange for at ødelægge den gode stemning med dét, de faktisk mener og gerne står på mål for. Samtidig er det umuligt at have hørt 'damerne' uden at have grinet, uden at være blevet ramt og uden at blive klogere – uagtet om du er kvinde, mand eller noget derimellem.
FOF København og Nordsjælland er derfor meget stolte over at præsenterer det populære radio- og podcastformat live for allerførste gang til dette helt særlige show.
Vi gør opmærksom på, at der er begrænset antal billetter.
Damerne først har siden januar 2024 været fast punkt på mange danskeres ugentlige lytteliste både live på DR P1 om lørdagen og som podcast. Kulturkommentator og meningsdanner Anne Sophia Hermansen er tovholder på programmet. Udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak og sognepræst Sørine Godtfredsen fuldender trioen.
Der er mulighed for at købe mad og drikke. Café Kultur er åben, hvis du vil spise på Kulturcenter Mariehøj inden arrangementet. Forudbestil din mad på tlf. 3071 3171 – se menuen her: OG Burger | Din lokale burgersmed. Det er også muligt at købe drikkevarer både før arrangementet og i pausen. Kom gerne i god tid, hvis du skal spise og/eller købe drikkevarer inden arrangementet.