Skip to content
Vandreture med FOF

Spændende vandreture – 4 timer fra København

Til dette foredrag får du tips til spændende vandreture på 7.000 svenske klippeøer, som ligger maks. 4 timer fra København.

Start din forberedelse af forårets og sommerens vandreture med dansk-svenske Maria Mellander. Hun kender de bedste lokale vandreruter, og hun deler her ud af sine mange tips til at opleve de bedste vandre-øer langs den svenske vestkyst. Selvom området er det mest populære rejsemål i Sverige blandt svenskerne selv, så er det stadig ukendt for mange danskere.

Når du rejser og skifter de vante omgivelser ud med nye, får du nye indtryk, og du kan slappe af på en anden måde end derhjemme. Nogle gange behøver du ikke rejse så langt for at få den effekt. Nye anderledes landskaber kan gøre tricket – og her kan den vestsvenske skærgård nord for Göteborg være et godt bud med 7.000 klippeøer inden for 4 timers kørsel fra København.

vandretur vandretur

vandretur vandretur Her er flot natur, gode stier, unikke klippelandskaber og smukke udsigter til Skagerrak og øerne omkring. De hyggelige fiskerlejer giver den særlige svenske skærgårds-idyl, der kun findes lige dér!

Til foredraget får du tips til:

  • Hvilke øer og ruter man skal vælge til en weekendtur eller sommerferie
  • Hvor der er godt at bo – hotel i fiskeleje, shelters på bilfri øer eller den traditionelle svenske sommarstuga?
  • Derudover hører du om områdets danske forbindelse – bl.a. hvordan Marstrand ved Göteborg blev erobret af Tordenskjolds soldater

Fotos: Åsa Dahlgren, Fredrik Schenho og Tomseye.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 19.02.2025 18:30-20:30 Kulturhus Trommen, Hørsholm Maria Mellander
Maria Mellander underviser hos FOF
Underviser

Maria Mellander

Maria Mellander er 34 år og dansk-svensk. Hun har tilbragt hver sommer i 34 år i familiens sommerhus i skærgården, og hendes store passion er vandreture i Sverige. Til daglig arbejder hun i Erhvervsstyrelsen i København, men har også etableret sit eget vandrefirma, hvor hun laver ture til skærgården nord for Göteborg. I 2023 udgav hun den første danske vandreguide til den vestsvenske skærgård med sine 17 bedste ruter til området.