Mød vores dygtige danseunderviser Emilie Rose Milling. Emilie er uddannet danser, koreograf og performer. Hun har de sidste 15 år undervist voksne, unge og børn i dansestilarter som hiphop og urban, men også intuitiv dans, flow og kropssprog. Emilies fokus er på, hvordan hendes deltagere kan udvide og styrke deres eget potentiale gennem bevægelse, mindfulness, kropssprog og meget mere.
»At undervise i dans er uden sammenligning noget af det bedste jeg ved«, fortæller Emilie Rose Milling, da vi mødet hende. »At se mine elever og kursister, folde sig ud, nyde musikken og udvikle deres eget forhold til den dans, vi deler sammen i timerne, er både meningsfuldt og virkeligt fedt. Børn som voksne.«
Emilie er udannet danser og koreograf fra Flow Dance Academy samt danser og performer fra Studio20. Hun har undervist både børn, unge og vokse, siden hun var 15 år.
»Det bedste ved at undervise i dans er at få lov til at dele min enorme danseglæde med mine elever! Ganske enkelt at få lov til at danse sammen med andre og bidrage til deres glæde ved dansen.«
Glæden kommer nogle gange på uventede tidspunkter, men den er til stede i hver undervisningsgang. Emilie mindes bl.a. en situation på holdet Dans dig glad: »Vi havde arbejdet med at gå med skuldrende tilbage, brystet frem og hovedet højt for at indtage rummet til musikken. En kursist kom ugen efter glad og fortalte, at hun var gået ned ad Strøget på den måde, og at hun med et stort smil opdagede, at hun fik plads, for folk flyttede sig let, når hun kom gående, og det var supersjovt at opleve.«