På denne workshop væver vi på papplader. Vi skal væve flotte og fantasifulde billeder med alle mulige materialer: en optrævlet sweater, avispapir, plastikposer – alt muligt, der bare smides ud, men som sagtens kan genbruges, når vi skal væve små billeder. Måske skal vi tegne dit motiv til det vævede billede, hvis du har lyst til det, ellers finder vi på gode idéer og motiver sammen.
Du behøver ikke at vide noget om vævning på forhånd, bare du er nysgerrig på at lære noget nyt og elsker at være kreativ.
Evt. drikkevarer og en lille snack.
Holdet er både for drenge og piger, og alle kan være med – det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ. Tilmelding skal ske i barnets navn. Af hensyn til planlægning lukkes kurset for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.