Skip to content
Bæredygtig vævning hos FOF

Bæredygtigt vævning – fremstil dine egne små billeder – børn fra 8-14 år

På denne workshop væver vi på papplader. Vi skal væve flotte og fantasifulde billeder med alle mulige materialer: en optrævlet sweater, avispapir, plastikposer – alt muligt, der bare smides ud, men som sagtens kan genbruges, når vi skal væve små billeder. Måske skal vi tegne dit motiv til det vævede billede, hvis du har lyst til det, ellers finder vi på gode idéer og motiver sammen.

Du behøver ikke at vide noget om vævning på forhånd, bare du er nysgerrig på at lære noget nyt og elsker at være kreativ.

Bæredygtig vævning FOF Bæredygtig vævning FOF

Medbring

Evt. drikkevarer og en lille snack.

Værd at vide

Holdet er både for drenge og piger, og alle kan være med – det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ. Tilmelding skal ske i barnets navn. Af hensyn til planlægning lukkes kurset for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 22.11.2025 10:00-12:45 BIBLIOTEKET Rentemestervej, Kbh NV Gina Hedegaard Nielsen
Gina Hedeagaard Nielsen er underviser hos FOF København
Underviser

Gina Hedegaard Nielsen

Uddannelse: Jeg er mesterlært væver og har siden 1991 haft eget værksted. Jeg er uddannet på billedkunstskole, så jeg arbejder til dagligt professionelt som tekstil- og billedkunstner.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har stor håndværksmæssig erfaring via mit professionelle virke med vævning af udsmykningsopgaver og fra mine mange år (siden 1985) som underviser. 

Undervisningserfaring: Jeg underviser i mine fag på højskoler i sommerhalvåret, i vinterhalvåret på fagskoler, billedskole og aftenskoler. Da jeg underviser børn i børnehave- og skolealder, unge på fagskoler, voksne på højskoler og alle aldre på aftenskoler, så jeg er vant til at omstille mig efter målgruppen og underviser altid individuelt. Alle kan derfor deltage på mine hold – unge som modne, begyndere som øvede. 

Andet: På væveholdet har vi skaftevæve (gulvvæv kambredde 80 cm med 4 skafter og 6 tramper) og rammevæve i forskellige størrelser til at arbejde på ved et bord. Hvis man gerne vil billedvæve, medbringer man selv en ramme, hvilket betyder, at man også kan arbejde hjemme, da rammen ikke er større, end at den kan fragtes frem og tilbage til undervisningen.