Spilprogrammering er en kæmpe verden! Hvad drømmer du om at lære at lave?
På dette kursus vil du lære at lave et grundlæggende computerspil med blokprogrammering i programmet Scratch. Undervejs vil du samtidig lære at bruge Scratch, så du selv kan udforske videre.
Da vi begynder helt fra bunden, er der plads til alle. Kursuset er for dig, der er nysgerrig på, hvordan man laver computerspil, og gerne vil prøve kræfter med kodning i et sjovt og trygt miljø. Kurset er ideelt for begyndere, der gerne vil udforske spiludvikling på en tilgængelig måde.
Husk din egen bærbare computer, oplader, høretelefoner og en mus. Tag også gerne lidt drikkevarer og sunde snacks med til pauserne. Scratch (www.scratch.mit.edu), som vi bruger på kurset, virker på de fleste computere, men dog ikke Chromebook.
Kurset er for børn uden voksne. Tjek kalenderen for undervisningsdatoer, da vi følger skolernes ferier.