Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Familieyoga hos FOF København

Familieyoga – voksne og børn 8-12 år – prøvetime

Ønsker I at afprøve, om yoga er noget for jer, er dette en god mulighed for at prøve det af. Her får I en kort introduktion til, hvad vi skal arbejde med hen over sæsonen.

Ønsker du at tilbringe kvalitetstid med dit barn eller barnebarn samtidig med, at I dyrker motion? Så er det oplagt at deltage i et familieyogakursus!

På vores familieyogakurser vil I lære de klassiske yogastillinger, samt hvordan I kan anvende åndedrættet til at skabe ro og balance i sindet. Vi fokuserer på korrekt udførelse af øvelserne, parøvelser og afspænding.

Familieyoga er en givende og nærværende måde at tilbringe tid sammen med dit barn eller barnebarn på, og selvom undervisningen er tilpasset børnenes og de unges niveau, vil alle have glæde af det.

Holdet er åbent for alle uanset tidligere erfaring, og både forældre og bedsteforældre er velkomne til at deltage.

 

Værd at vide

Prisen dækker en voksen og et barn. Tilmeld jer i den voksnes navn og notér barnets navn og alder i bemærkningsfeltet.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 14.01.2025 17:30-18:30 Frederiksberg Have Yoga Mayamarie Munkholm
Mayamarie Munkholm underviser hos FOF København
Underviser

Mayamarie Munkholm

Uddannelse: Jeg er uddannet hatha yogalærer fra Åse Kristensen ved Kreativ Yoga på Frederiksberg (2013), børneyogalærer fra Emmamaria Vincentz igennem Det Lille Yogahus, hormonyogalærer fra Dinah Rodrigues og restorativ yogalærer fra Judith Hanson Lasater.

Derudover deltager jeg løbende i efteruddannelse og i relevante kurser.

Jeg underviser desuden i varmtvandsbassin og jeg brænder for, at deltagerne får en god oplevelse i vandet og får styrket deres krop. Jeg har erfaring som svømmelærer og har taget en Aqua instruktør Uddannelse og efteruddannet mig indenfor mennesker med lidelser i bevægeapparatet med særlige behov.

Undervisningserfaring: Jeg har erfaring med at undervise i både hatha yoga og restorativ yoga samt yoga for familier og teens.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har en uddannelse som folkeskolelærer med master i science-undervisning.

Andet: Yoga handler om at skabe samklang og bidrager til vores følelse af helhed – at høre sammen og være en del af noget. Jeg lægger vægt på at møde mennesker, der hvor de er, og jeg tager udgangspunkt i den enkeltes og gruppens behov.