Vil du lære at lave sprøde lækre macarons? Brug en dag i vinterferien på sjov i konditorkøkkenet sammen med mor, far eller dine bedsteforældre.
Macaron er en populær og lækker fransk specialitet som ofte ses i mange smukke farver og med et hav af forskellige smage.
På kurset skal I lære at lave lækre sprøde macarons. I lærer at lave dejen, får viden om temperaturer på sukkermassen, og hvordan man pisker æggehviderne. I får tips til afbagning, så jeres macarons får de rigtige »fødder«, og så skal jeres macarons selvfølgelig også have lækkert fyld.
Når kurset er slut, kan I lave macarons, og I får selvfølgelig jeres egne macarons med hjem til resten af familien – hvis I altså vil dele?
Viskestykke, karklud, håndmixer og en bøtte med låg til at fragte jeres macarons hjem i.
Tilmeldingen dækker en voksen og et barn, noter gerne barnets alder i bemærkningsfeltet. Råvarer er inkl. i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld jer derfor gerne i god tid, så I er sikret en plads.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 08.02.2025 | 10:00-13:30 | Stavnsholtskolen | Jutta Pallesgaard |