Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

Lær at bære din baby i slynge eller vikle hos FOF København

Bær dit barn – slyngevejledning (0-8 mdr.)

Her bliver du klædt godt på og får vejledning til at bære dit barn sikkert og ergonomisk korrekt.

Alle børn er forskellige og der er fokus på at finde den rette løsning for netop dig og dit barn. Babybæring opbygger en stærk tilknytning, og børn der bliver båret styrkes i deres udvikling. Forskning viser, at musklerne i nakke/ryg styrkes, du vil opleve mindre gråd, og barnet får en styrket fordøjelse og sanserne udvikles.

Der vil være et bredt udvalg af bæreredskaber, du kan prøve, men medbring også gerne egne bæreredskaber (slynger, vikler, bæreseler m.m.). Det er også muligt at deltage på kurset, hvis du er gravid, da underviseren medbringer demodukker, som man kan øve sig på.

Kurset foregår på børnenes præmisser i en hyggelig atmosfære med tid til den enkelte.

Værd at vide

Notér venligst barnets alder ved tilmelding, så undervisningen kan tilpasses deltagerne.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 31.03.2025 09:30-11:45 Aftenskolernes Hus, Kbh NV Rie Leth Nielsen
Underviser hos FOF København Rie Nielsen
Underviser

Rie Leth Nielsen

Uddannelse: Jeg er uddannet bærekonsulent PRO og slyngevejleder PRO fra Slyngeskolen i 2021.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg er mor til 3 børn i alderen 3 til 9 år, som alle er blevet båret fra de var helt små, og de yngste bliver det stadig indimellem, når benene bliver trætte, eller der er brug for ekstra tryghed. Mit kendskab til bæreredskaber rummer alt fra stræk- og fastvikler til meh dais og bæreseler. Det er en fantastisk følelse at kunne støtte forældre i at knytte stærkere bånd til deres børn gennem nærvær og fysisk kontakt – både ved at bære og ved at give barnet massage.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist gennem flere sæsoner, og jeg har undervist mødre og fædre, både en-til-en og til workshops.

Andet: Se mere på viklerier.dk