På dette kursus får du styr på både teknik og indstillingsmuligheder i kamera-appen på din mobil eller tablet forud for optagelse af billeder og video. Der bliver også mulighed for at afprøve det tillærte gennem praktiske øvelser.
I løbet af kurset kommer vi blandt andet ind på følgende: funktioner og indstillingsmuligheder, justering af lys, farver og størrelse på de optagne billeder. Mere professionelle indstillingsmuligheder kan evt. også gennemgås i den udstrækning, de er tilgængelige i kamera-appen. Via såvel de indbyggede apps' og andre apps' muligheder for efterbehandling af billeder og videoer direkte på telefonen, fokuseres der på de væsentlige ændringer, som man oftest får brug for, f.eks. ændring af lys, skygge, farver og tilskæring af videosekvenser.
Det forventes, at du er fortrolig med at håndtere en nyere smartphone eller tablet på almindeligt brugerniveau..
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 15.03.2025 | 10:00-14:25 | Satellitten | Jørn Johansen |
2 | Søndag 16.03.2025 | 10:00-14:25 | Satellitten | Jørn Johansen |
Uddannelse: Jeg er oprindeligt uddannet biolog.
Undervisningserfaring: Jeg har arbejdet med computere siden 1991 og har undervist i IT for FOF siden 2000.
Andet: Jeg elsker at formidle viden til andre, og jeg er især glad for at undervise fritidskursister, der altid er meget videnbegærlige, lyttende og deltagende i undervisningen.
Igennem årene hos FOF København er det blevet til kurser i Windows, e-mail, billedbehandling, foto og kamera og meget andet.