Har du styr på de billeder, du tager? Hvor ligger de - på mobilen, på computeren eller i skyen? Hvor meget plads skal man bruge i skyen til sine mobilbilleder? Hvordan kan jeg hente billeder ned fra skyen til computeren? Hvorfor er nogle af mine billeder allerede på min computer? Hvordan kan jeg få ordnet mine billeder i mapper på computeren?
Har alle disse – og evt. flere – spørgsmål også undret dig, så kan dette kursus måske give svar på nogle af dine spørgsmål! Vi ser på samspillet mellem mobilkamera, computer og skyen. Desuden ser vi på, hvad ”skyen” giver af muligheder for backup af billeder, download til f.eks. din computer og meget andet. Vi vil også se på lettere billedbehandlinger samt fremkaldelse af billeder via web-tjenester.
Medbring billeder på kamera, mobil eller tablet samt en Windows-pc og kabler til at forbinde enhederne med.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 05.04.2025 | 10:00-14:25 | Hørsholm Skole | Jørn Johansen |
2 | Søndag 06.04.2025 | 10:00-14:25 | Hørsholm Skole | Jørn Johansen |
Uddannelse: Jeg er oprindeligt uddannet biolog.
Undervisningserfaring: Jeg har arbejdet med computere siden 1991 og har undervist i IT for FOF siden 2000.
Andet: Jeg elsker at formidle viden til andre, og jeg er især glad for at undervise fritidskursister, der altid er meget videnbegærlige, lyttende og deltagende i undervisningen.
Igennem årene hos FOF København er det blevet til kurser i Windows, e-mail, billedbehandling, foto og kamera og meget andet.