Meld dig ud af juleræset for en stund, koncentrér dig om dig selv og fordyb dig i din skrivning.
Dette er et kursus for dig; både hvis du aldrig har skrevet før og gerne vil i gang, og hvis du er rutineret skrivende. Du er velkommen, uanset om du skriver fiktion eller faktion, dagbog, essays eller selvbiografi.
Vi skriver hver dag på kurset, vi diskuterer egne og andres tekster, og der vil være korte oplæg fra underviseren. Altsammen med et ønske om at komme omkring spørgsmål som: Hvorfor skriver vi? Hvordan kan skrift forløse tanker og drømme? Hvordan finder man sin egen stemme, når man skriver?
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 27.12.2024 | 10:00-14:25 | KBH K, Nørregade | Helle Merete Brix |
2 | Lørdag 28.12.2024 | 10:00-14:25 | KBH K, Nørregade | Helle Merete Brix |
3 | Søndag 29.12.2024 | 10:00-14:25 | KBH K, Nørregade | Helle Merete Brix |
Faglige kvalifikationer: Jeg er journalist, forfatter og tidligere litteraturanmelder ved Weekendavisen. I dag arbejder jeg primært med manuskriptlæsning for private kunder, sparring på bogprojekter samt undervisning på bl.a. aftenskoler og i interesseorganisationer. Derudover har jeg udgivet en lang række bøger, både faglitteratur, essays og selvbiografi. Herunder essaysamlingen »Sex, frihed og fatwa« samt den dokumentariske bog »Blandt kolibrier og kalashnikover. Om terrorens ofre«. Er p.t. ved at lægge sidste hånd på en roman, der er planlagt til udgivelse i 2024.
Undervisningserfaring: Har undervist i kreativ skrivning siden 2003.