På fem forskellige kurser kan du fordybe dig i broderi med frie sting.
Alle kurser kan tages uafhængigt af hinanden.
På dette kursus lærer du grundsting, som forsting i forskellige former, bagsting, kontursting, kædesting, samt et par stykker mere. Du lærer om forskellige former for materialer og om hvad frit broderi er og hvad det kan bruges til. Efter dette kursus kan du allerede selv lave små designs med stingene.
Selvom kurset har fokus på grundsting, er du som let øvet selvfølgelig også meget velkommen. Vi finder flere sting, du kan lære og har du et broderiprojekt, du gerne vil arbejde med og have hjælp til, er det også muligt.
På dette kursus går vi lidt videre med at lære sting og kommer blandt andet igennem tungesting på utallige måder, franske knuder, spiralknuder og et par stykker mere. Undervejs er det muligt at brodere små broderiopgaver.
På dette kursus går vi lidt videre med at lære sting og kommer bl.a. igennem grensting, y-sting, sting til blade af forskellig slags og sammensætninger af sting. Undervejs er det muligt at brodere små broderiopgaver.
På dette kursus arbejder vi med applikationer både på ting som punge/tasker og på tøj. Du vælger selv de sting, du vil udsmykke dine applikationer med.
Små stofstykker, limstift, knappenåle, ritråd, evt. et stykke tøj, der kan bruge en applikation.
Vi starter med at høre om, hvordan der kan males på stof og bagefter maler du nogle små baggrunde. Når stoffet er tørt og strøget, begynder du på dit broderi. Det er bedst at male på bomuldslærred.
Pensler (både mindre + ca. 1 cm bred), lille bøtte til vand, plastikstykke (til underlag), lidt lyst let bomuldslærred/hør/hørblanding, lidt broderigarn (f.eks. DMC), pen til at tegne med (varme eller vand), nål med spids, broderisaks, broderiramme (helst ca. 12,5 cm), blyant, papir til skitser, evt. papirsaks.
Underviser medbringer broderirammer, lidt stof, broderinåle, penne til at tegne med, silkebroderigarn, diverse tilbehør til salg. Ønsker du en broderiramme bedes du maile til underviser.
Materialepris 25 kr. pr. kursus, der betales direkte til underviser.
Foto: Jette Braun.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 08.02.2025 | 10:00-15:20 | Medborgerhuset Danasvej, Frederiksberg | Jette Braun |
Uddannelse: Jeg er uddannet tekstilformidler fra Håndarbejdets Fremme med speciale i broderi og tekstiltryk samt cand.pæd. i materiel kultur fra Aarhus Universitet.
Andre faglige kvalifikationer: Jeg har altid interesseret mig for håndarbejdsteknikker og har derfor taget et af utal af faglige kurser i broderi, tekstiltryk, beklædningssyning, tunesisk hækling, vævning, strik m.m. Desuden har jeg afsluttet Foras faglige broderiuddannelse. Når jeg ikke underviser hos FOF, arbejder jeg i mit broderifirma, hvor jeg farver silkebroderigarn, designer broderikits og underviser.
Andet: Mit fokus ligger på den kreative proces, og det betyder meget for mig at formidle glæden ved at arbejde med et kreativt håndværk. Jeg arbejder primært med voksenundervisning.