Vil du gerne prøve kræfter med de skulpturelle muligheder inden for mosaik?
På dette lille eksklusive kursus på maks. 8 personer får du mulighed for at arbejde med mosaik som en rumlig form – enten som billede eller skulptur. Kurset foregår i kunstnerens studio, hvor du får mulighed for at trække på mange forskellige materialer.
Til undervisningen får du mulighed for at arbejde med teknikker til formgivning, håndtering af materialer til mosaik og montering af mosaik. Første gang skaber vi en form i 3D, og herefter arbejder vi med materialevalg og forarbejdning af materialerne. Arbejdet med mosaik er en langsom fordybelsesproces, og på kurset lærer du teknikkerne til at udføre mosaik, så du får et flot slutresultat.