Skip to content
Lær at strikke hos FOF København

Strik – begyndere og letøvede

Er du nybegynder eller letøvede strikker, som gerne vil udvide dine strikkefærdigheder? Fordelen ved at strikke er, at det kan tilpasses til enhver smag og stil. Derfor kan du selv være med til sætte dig eget personlige præg på dit strikketøj. Du kan f.eks. strikke en flot sweater, strømper, pudebetræk, huer eller handsker.

Værd at vide

På kurset lærer du de grundlæggende strikkefærdigheder, og du lærer, hvordan man læser en opskrift. Vi starter med at slå masker op, strikke ret- og vrangmasker, tage ind og ud og lukke af. Herefter arbejder vi med simple strukturmønstre som f.eks. rib eller perlestrik og med enkle hulmønstre og snoninger.

Senere på kurset ser vi også på strikkefasthed, og hvordan man monterer. Sideløbende hjælpes du godt i gang og vejledes med dit helt eget projekt.

Medbring

Se materialeliste under kursusbeskrivelsen.

Information

  • Dato 16.04.2024-14.05.2024
  • Adresse Kulturcenter Mariehøj
    Øverødvej 246 B
    2840 Holte
  • Lokale Lok. 220 Storm P., bygn.D st.
  • Bemærkninger Medbring rundpinde helst nr. 4, men 3,5 eller 4,5 kan også sagtens bruges, 80 cm. Garnrester der passer til dine pinde. Eventuelt dit eget strikkeprojekt eller opskriften på det projekt du drømmer om. Påregn desuden yderligere udgift til garn samt 50 kr. til kompendie vedr. aktuelle mønstre og beskrivelser, individuelle mønsterark, prøvegarner, maskesnøre, maskemarkører og andet relevant tilbehør, tilpasset det vi arbejder med.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 16.04.2024 17:30-20:05 Kulturcenter Mariehøj Jytte Pallisgaard
2 Tirsdag 23.04.2024 17:30-20:05 Kulturcenter Mariehøj Jytte Pallisgaard
3 Tirsdag 30.04.2024 17:30-20:05 Kulturcenter Mariehøj Jytte Pallisgaard
Se alle Se færre
Underviser

Jytte Pallisgaard

Uddannelse: Jeg er uddannet pædagog i 1986 og ’strikdesign – håndværk og formidler’ i 2019.

Andre faglige kvalifikationer: De seneste 15 år har strik været en dejlig stor del af mit liv. I maj 2019 blev jeg færdiguddannet på uddannelsen ’strikdesign – håndværk og formidler’ fra Københavns Professionshøjskole. Jeg har mit eget lille firma, der hedder Jytte Pallisgaard. Her arbejder jeg med design, og jeg tilbyder strikkeundervisning og længere kurser, workshops og strikkecaféer hjemme i privaten i Helsingør, på biblioteker og på forskellige strikkefestivaller. Derudover syr jeg strikketasker og andet tilbehør af genbrugsmaterialer.

Undervisningserfaring: Jeg er uddannet pædagog og har tidligere arbejdet som børnehaveklasseleder i 23 år, og jeg nyder at undervise. De sidste tre år har jeg undervist i strik hos FOF og rundt i landet på forskellige strikkefestivaler.

Andet: Jeg er gæstedesigner hos Geilsk, Karen-Dittes garn, Önling og Familien Davidsen. Hvis du møder mig ude i strikkeverdenen som underviser eller deltager, i de mange dejlige tilbud der findes, så kom endelig og hils på og få en snak.

Hjemmeside: jyttepallisgaard.blogspot.com/