Skip to content
Malekursus, FOF København

Hvordan skaber man dybde i et maleri?

Hvordan skaber man dybde i et maleri?

Hvordan maler man motiver med 3-dimensionel dybde på et 2-dimensionelt lærred? Hvordan skaber man dybde i et billede, selvom lærredet er fladt?

Kurset introducerer dig til en række forskellige, klassiske metoder, som anvendes med en dybdeskabende hensigt. Ud over almindelig perspektiv-skitsering mod et forsvindingspunkt vil vi især lægge vægt på, hvordan man bruger farverne – og farvernes indbyrdes forhold til hinanden – til at skabe afstande inde i billedet.

Vi afprøver metoderne i enkle farveøvelser

De forskellige farver har en indvirkning på hinanden, og måden, som de danner farvekontraster på, har en stor betydning for skabelsen af billedets dybdevirkning. 

Vi skal bl.a. arbejde med:

  • Hvordan de kolde farver skal placeres i forhold til de varme farver
  • Hvordan de lyse farver skal placeres i forhold til de mørke
  • Hvor de ”brækkede” farver lægges i forhold til de ”rene”

Vi lægger ud med at analysere landskabsmaleriet, som f.eks. malerier af David Hockney (f. 1937). Dette skal hjælpe med at forstå farvelægningen af de forskellige lag i dybdeperspektivet.

Her har vi bl.a. fokus på:

  • Hvordan forgrunden trækkes frem, og hvordan baggrunden trækkes tilbage
  • Hvordan mellemgrunden farvelægges, så den placerer sig imellem det meget nære og det meget fjerne

De forskellige redskaber, som du tilegner dig på kurset, kan du bruge til at udtrykke dig mere bevidst og præcist i din kunst. Kurset koncentrerer sig om det naturalistiske maleri, men metoderne, som du tilegner dig, er lige så fundamentale, når du eventuelt senere ønsker at male abstrakt.

Værd at vide

Du kan frit vælge mellem at male med akryl- eller akvarelfarve. Det er en fordel, hvis du har et minimalt kendskab til farvelære. For yderligere information er du velkommen til at kontakte underviser.

Kreative kurser – keramik og meget mere

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser