Lær at tegne den menneskelige krop som en helhed, og få en indføring i det spændende samspil mellem krop og ansigt.
I løbet af en weekend arbejder vi intenst med de to klassiske discipliner croquis og portræt. Vi tegner efter levende model, og der varieres mellem spontane studier og længere stillinger. Du bliver vejledt i kunsten at betragte modellen og med nogle få, helt præcise linjer gengive det, du ser.
Medbring de materialer, du vil arbejde med, f.eks. blyant, farveblyanter, pastel, oliepastel, akvarel og papirformat A2.
Udgifter til model afregnes med underviser den første mødegang. Beløbets størrelse afhænger af deltagerantallet, men plejer at udgøre 150 - 200 kr. for weekendhold og ca. 450 kr. for sæsonhold.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 11.01.2025 | 10:00-14:25 | KBH K, Rosenborggade | Hanne Radzik |
2 | Søndag 12.01.2025 | 10:00-14:25 | KBH K, Rosenborggade | Hanne Radzik |
Uddannelse: Skolen for Brugskunst (tekstillinjen) og Kunstakademiet. Jeg er uddannet i tegning og maling, og med billedvævning som speciale.
Undervisningserfaring: Jeg har undervist siden 1992 og afholder kurser i tegning og maling, croquis og portræt.
Andet: På min væv blander jeg de forskellige farvede hørgarner således, at det færdige resultat fremstår som lette akvarelagtige billedvævninger. Motiverne er inspireret af naturen og menneskene omkring mig, hvilket jeg også arbejder med i tegning og akvarel. Jeg har arbejdet inden for de grafiske fag og som scenograf på forskellige forestillinger, og jeg har deltaget på diverse udstillinger.