Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.

På dette kursus kan du bygge din helt egen snedker-skammel og flette et smukt sæde af papirgarn. Underviseren, der er uddannet møbelsnedker, vejleder i hvert enkelt step, og derfor kan alle være med.
Først bygger vi skamlens stel af træ – og her skal vi både måle, save, bore, slibe, lime, bejdse og oliere. Efterfølgende fletter vi sædet efter klassiske flette-principper – planflet eller kuvertflet – som giver en smuk og funktionel afslutning på møblet. Konstruktionen er bestemt på forhånd, men du får mulighed for at vælge din egen bejdsefarve og dermed sætte dit præg på skamlen.
Du går hjem med din helt egen skammel samt viden om en håndfuld basale byggeteknikker, som du kan bruge til egne projekter siden hen.
Alle materialer er inkl. i kursusprisen.