Skip to content
Kurser hos FOF København

Har vi en sjæl? – Videnskabens hårde problem: Hvad er bevidsthed

Har vi en sjæl? – Videnskabens hårde problem: Hvad er bevidsthed

Kort sagt er bevidsthed en faktor, man ikke kan komme udenom, og spørgsmålet om hvad bevidsthed er for en størrelse kaldes for "the hard problem". Dette problem kan beskrives med følgende spørgsmål: Hvordan er bevidsthed opstået? Kan bevidsthed opstå af noget ikke-bevidst? Er der bevidsthed i naturen?

På dette kursus vil du få argumenter for, at vi alle har en sjæl, og at der findes en fundamental bevidsthed som vi er en del af.

Du vil få en forståelse af, hvilke filosofier der støtter det modsatte synspunkt (materialismen), og hvilke der støtter sjælens eksistens (idealismen). Du vil også få forklaringer på fænomener som psykisk helbredelse, ud-af-kroppen oplevelser, og hvorfor tankeoverføring er muligt. Der vil indgå forskellige øvelser i kurset, der skal give dig en førstehåndsoplevelse af, hvorfor du selv er en sjæl.

Værd at vide

Der vil i alle lektioner være såvel øvelser som diskussionsgrupper samt mulighed for at stille spørgsmål i plenum.

Grundbogen til dette spændende kursus er »Sjælsbeviset – hvorfor vi har en sjæl og hvad det indebærer« skrevet af psykolog Niels Svendsen, og denne kan fås såvel som e-bog eller i papirudgaven.

Se evt. mere på sjaelsbeviset.dk.

Filosofi – kurser om f.eks. Søren Kierkegaard

SAMFUND, KULTUR OG NATURFAG

Se alle aktuelle kurser