Skip to content
Kursus i mexicansk plantebaseret mad – FOF København

Mexicansk mad – plantebaseret

Kom og vær med, når vi lader os inspirere af det farvestrålende klima- og dyrevenlige plantebaserede mexicanske køkken.

Det mexicanske køkken er kendt for sin brug af friske råvarer såsom majs, bønner, avocado, tomat, chili og koriander. Disse ingredienser danner grundlaget for mange klassiske mexicanske retter som f.eks. tacos, enchiladas, burritos og guacamole.

Underviser Kira Eggers – lær at lave mexicansk plantebaseret mad Underviser Kira Eggers – mexicansk plantebaseret burger

Vi dykker på kreativ vis ned i sunde grønne retter, som ikke kun er velsmagende, men også æstetisk indbydende og fyldt med farver.

Siden 2016 har underviseren været på rejser til Mexico, og undervejs i kurset vil hun dele ud af mange års erfaring med plantebaseret kost og spændende oplevelser med det mexicanske køkken fra mange rejser.

Underviser Kira Eggers – vil du lære at lave mexicansk plantebaseret mad? Underviser Kira Eggers lærer dig at lave mexicansk plantebaseret mad

Du får introduktion til, hvordan man lever sundt og får dækket alle behov med en plantebaseret kost, så du ved, hvordan du kan springe ud i en mere klimavenlig kost derhjemme.

Kurset afslutter vi med en hyggelig middag sammen, hvor vi smager alle de herlige mexicanske retter, vi har tilberedt.

Underviser Kira Eggers – mexicansk plantebaseret mad – corn on the cobs Underviser Kira Eggers – frisk og lækkert mexicansk plantebaseret mad

Medbring

Drikkevarer, forklæde, karklud og viskestykker.

Værd at vide

Kurset er for alle uanset erfaring, og unge fra 14 år er også meget velkomne.

Råvarer er inkluderet i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 11.05.2024 11:00-15:30 KBH V, Humletorvet Kira Eggers
Underviser

Kira Eggers

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har spist plantebaseret siden 2002 og har derfor masser af erfaring og i øvrigt passion for det grønne, farverige køkken. Da jeg også er uddannet indenfor næring, vægter jeg sunde, proteinrige og nærende råvarer højt. Jeg har rejst i Mexico siden 2016 og har især dykket ned i det mexicanske veganske køkken. Siden 2012 har jeg lavet kostplaner for klienter med ønske om livsstilsforandring, og mad er derfor et vigtigt omdrejningspunkt i mit liv. Jeg udgav bogen »Vegansk Vægttab« i 2017, og jeg har taget en del kurser i madlavning i USA, hvor omdrejningspunktet er plantebaseret kost.

Andet: Mit ønske med kurset er at give folk en vanvittig god smagsoplevelse, nemme retter, der kan gentages, og ikke mindst et nærværende, sjovt og socialt intermezzo. Eventuelt sammen med den nærmeste familie eller en god ven. Se evt. mere om mig her lachicamala.dk

Uddannelse: Jeg er uddannet vægttabskonsulent, transformationscoach og fitnesstræner.

Familie på madkursus

MAD OG VIN

Se alle aktuelle kurser