Skip to content
foto af grøntsager

Vegetarisk mad

Inspireret af alverdens køkkener – også det danske – vil vi tilberede vegetariske retter, der bringer det bedste frem i råvarerne med fokus på farver, smage og konsistenser.

Hvordan man får umami (den femte grundsmag) frem i grøntsager, vil også være på dagsordenen. Få masser af inspiration til vegetarisk mad både til hverdag og fest. Hør mere om, hvor proteiner kommer fra, hvordan man kan bruge mindre kendte grøntsager og hvorfor det er ekstra vigtigt at tænke på umami og meget andet.

Kurset er for både nye og erfarne vegetarer. Det er også for dig, som ikke er vegetar, men gerne vil inspireres til at spise mindre kød.

Medbring

Drikkevarer, viskestykke, karklud, en god køkkenkniv, forklæde og 2-3 bøtter til evt. madrester.

Værd at vide

Råvarer er inkl. i prisen og vi bruger fortrinsvis økologiske råvarer. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes madkurser for tilmelding ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid, så du er sikret en plads.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 26.02.2024 17:30-20:55 KBH V, Humletorvet Lene Poder
2 Mandag 11.03.2024 17:30-20:55 KBH V, Humletorvet Lene Poder
3 Mandag 08.04.2024 17:30-20:55 KBH V, Humletorvet Lene Poder
Se alle Se færre
Underviser

Lene Poder

Uddannelse: Uddannet ernæringsassistent fra Hotel og Restaurantskolen og socialpædagog. Sundhedscoach fra Københavns professionshøjskole.

Andre kvalifikationer: Jeg har altid haft passioneret interesse for mad og kost, både i den daglige tilgang med almindelig sund hverdagsmad, såvel som i mere kompliceret og tidkrævende retter og elementer. Tidligere caféejer.

Undervisningserfaring: Underviser hos FOF København og underviser også børn og unge i madlavning.