Skip to content
Motion, stræk og afspænding i FOF Nordsjælland

Motion-stræk-afspænding for kvinder 55+

Hvis du ønsker at træne hele din krop med fokus på stræk og afspænding, så er dette hold noget for dig.

Vi laver en alsidig træning, der inkluderer konditionsøvelser, styrketræning og kredsløbsøvelser, som alle er gode til at understøtte dine led, muskler, balance og koordination. Gennem disse øvelser sigter vi mod at forebygge og mindske de udfordringer, der kan komme med alderen, samtidig med at du vil opleve en forbedret bevægelighed og velvære i din krop.

Efter træningen slutter vi af med afspændingsøvelser, der hjælper med at berolige kroppen, så du går herfra med afspændte muskler og led.

Deltag på vores hold, og lad os sammen arbejde mod øget smidighed, balance og styrke i dine led og muskler. Vi ser frem til at bevæge os med dig!

Information

  • Dato 09.01.2025-22.05.2025
  • Adresse FOF Huset, Ordrup
    Ordrupvej 60
    2920 Charlottenlund
  • Lokale Lokale 43, 4.sal
  • Bemærkninger Vi har gode bade- og omklædningsmuligheder i FOF Huset, samt skabe der kan aflåses – medbring din egen hængelås. Kommer du i bil, er der tre timers gratis parkering på Menys parkeringsplads på Henriettevej, samt mulighed for to timers gratis parkering på Henriettevej og Ordrupvej.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 09.01.2025 10:00-11:30 FOF Huset, Ordrup Marianne Bentzen
2 Torsdag 16.01.2025 10:00-11:30 FOF Huset, Ordrup Marianne Bentzen
3 Torsdag 23.01.2025 10:00-11:30 FOF Huset, Ordrup Marianne Bentzen
Se alle Se færre
Underviser

Marianne Bentzen

Marianne Bentzen har både guidede rundvisninger og underviser i motion og dans – og hun brænder for at formidle primært nye byrum og kulturskatte, ligesom hun med stort engagement underviser i bevægelse af hele kroppen og forskellige stilarter inden for dans.

Marianne er oprindeligt uddannet Exam.com. og har arbejdet med kommunikation, marketing og relationer, og hun er desuden autoriseret guide med mange udflugter i bagagen. Tidligere har hun danset showdans på eliteniveau i over 18 år, undervist børn i gymnastik og afprøvet mange motionsformer.

Siden 2018 har Marianne udelukkende arrangeret og afholdt guidede rundvisninger og undervist. Som rundviser er hun kendt for at tale højt og tydeligt, være meget engageret og en god formidler. Og når hun underviser er det med høj energi og stor variation, samtidig med at hun sørger for at sætte niveauet, så det er tilpasset holdet. Desuden tager hun løbende kurser i bl.a. osteoporose, salsa og kropsbevidsthed.

Hvis du har nogle konkrete spørgsmål til Mariannes guidede ture eller undervisning, så er du velkommen til at kontakte hende på: mariannebentzen@gmail.com.