Få bedre balance og koordineringsevner med ballroom fitnessdans for parkinsonpatienter.
Vores hold kombinerer traditionelle "vild med dans"-danse som vals, cha-cha-cha, jive, slowfox og tango med et frisk tvist af nyere dansestilarter samt balance- og fitnesstræning, så vi virkelig får pulsen op.
Ud over at dansen hjælper os med at holde os i form, så ved vi, at det med alderen er vigtigt, at vi bevarer og har styr på vores balance, og at vi holder vores hjerne i gang. Dans er en fantastisk måde at opnå dette på.
Holdet er for parkinsonpatienter med pårørende, som har lyst til at danse og have det sjovt med andre parkinsonpatienter.
Det vigtige på holdet er, at alle kan være med og danse sammen, uanset hvor mobil man er.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 13.01.2025 | 12:30-13:30 | FOF Huset, Ordrup | Mabel Kernn |
2 | Mandag 20.01.2025 | 12:30-13:30 | FOF Huset, Ordrup | Mabel Kernn |
3 | Mandag 03.02.2025 | 12:30-13:30 | FOF Huset, Ordrup | Mabel Kernn |
4 | Mandag 17.02.2025 | 12:30-13:30 | FOF Huset, Ordrup | Mabel Kernn |
5 | Mandag 24.02.2025 | 12:30-13:30 | FOF Huset, Ordrup | Mabel Kernn |
6 | Mandag 03.03.2025 | 12:30-13:30 | FOF Huset, Ordrup | Mabel Kernn |
7 | Mandag 10.03.2025 | 12:30-13:30 | FOF Huset, Ordrup | Mabel Kernn |
8 | Mandag 17.03.2025 | 12:30-13:30 | FOF Huset, Ordrup | Mabel Kernn |
Se alle Se færre |
Med en idrætslæreruddannelse fra Paul Petersens Idrætsinstitut, en fysioterapeut uddannelse, en pilates og yogalærer-uddannelse i ryggen har Mabel Kernn efterhånden samlet 20 års behandlings- og undervisningserfaring samt mange års erfaring i motion og bevægelse for utallige målgrupper.
Til daglig arbejder Mabel som konsulent, underviser på Det Kongelige Teater og praktiserende fysioterapeut på Havnestadsklinikken på Islands Brygge.
Hun tager også ud i virksomheder, hvor hun gennemfører sundhedstjek samt pausegymnastik med de forskellige personalegrupper.
Mabel fortæller: Min passion for bevægelse har igennem de sidste 25 år været mit arbejde og eget anker til at opnå større bevidsthed, sundhed og balance. Og jeg glædes fortsat dagligt over at kunne inspirere, motivere og guide mennesker til egen og større kropsforståelse, balance og sundhed bl.a gennem træning, øvelse, meditationer, 1:1 behandlinger og samtale. Jeg er certificeret sundhedsmentor, idrætslærer og fysioterapeut og har uddannelser inden for bevægelsesformerne yoga, pilates og qigong, der er en stor del af min egen praksis.
mabelkernn.dk