Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du går 10.000 skridt hver dag. Lad alle dine skridt blive gode skridt!
Gang er fantastisk træning for hele kroppen, åndedrættet og sindet.
Kom og få tips og rettelser til din gang, så du kommer til at gå så optimalt, du kan, og derved høster alle de fordele, du får ved god gang.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 07.05.2025 | 09:30-11:00 | Charlottenlund Skov | Helle Hein |
Uddannelse: Gotveduddannet bevægelsespædagog og massør, yogalærer, svømme- og idrætslærer samt ernæringsterapeut og antroposofisk homøopat.
Undervisningserfaring: Helle er en erfaren bevægelsesunderviser. Hun har i over 20 år undervist og viderebragt sin passion for bevægelse og bevægelsesglæde samt sammenhængen mellem krop og sind. Hun arbejder med mange forskellige målgrupper og niveauer, og arbejder for at bevidstgøre kroppens og sindets mønstre samt mulige løsninger/måder at arbejde med dem på. Alt dette for at støtte dig i dit arbejde – også når kroppen værker og det du plejer at kunne, ikke længere er muligt, når det bliver besværligt og ”op ad bakke”.
Andet: Hun er optaget af, at alle skal kunne være med – alt efter evne. Så kom alligevel, og vi finder et hold og en måde at støtte dig på, så du kommer videre derfra. Har du ingen kropslige udfordringer, er vejen åben for udfoldelse.
Helle benytter en helhedsorienteret tilgang til kroppen og er særligt optaget af åndedrættets betydning for både krop og sind. Åndedrættet er derfor altid en del af undervisningen. Du vil som deltager møde motiverende og helhedsorienteret undervisning, med fokus på både den enkelte og gruppen som helhed.