Har du set de »Rigtige Mænd« træne og tænkt: »Det ser jo faktisk rigtig sjovt ud! Det kunne jeg godt tænke mig at prøve!« – Så har du chancen her.
Det overflødige fedt skal brændes af, og pulsen skal pumpes op! Du bliver udfordret på puls og styrke med træning, der tilpasses dit niveau. Hver uge vil der være nye sjove – og måske lidt grænseoverskridende – udfordringer med inspiration fra de »Rigtige Mænd«. Træningen vil gøre dig stærk og smidig og du får bedre kondition og øget bevægelighed.
Træningen er udendørs, enkel og effektiv – der svedes, grines og afbrændes en masse kalorier i al slags vejr. Alle kan være med uanset træningserfaring og niveau!