Vi træner hjernen gennem fysiske øvelser, og du lærer at udfordre og stimulere din hukommelse og koncentration samtidig med at du træner koordination, balance og motorik.
Formålet med Smart Training er at udfordre hjernen og udnytte dens potentiale. Derfor er Smart Training bygget op om øvelser, der træner forskellige dele af hjernen. Kernen i træningen er, at hjernen skal vedligeholde og skabe nye sensoriske og motoriske nerveforbindelser. De opstår, når du er i en læringssituation, og derfor er Smart Training fuld af udfordringer hele vejen.
Konceptet er blandt andet udviklet på baggrund af hjerneforskning, motoriske lege, hjernetræningsspil, kognitiv træning, mentaltræning og samsynstræning.
Træningen består af øvelser, som udfordrer og stimulerer dine motoriske, sensoriske og logiske evner ved at sætte dem alle i spil på én gang. Det stimulerer hjernens vitalitet og fleksibilitet, så den bliver bedre til at udføre kendte processer. Samtidig bliver den mere parat til at udføre nye processer.
Giv din hjerne et boost med Smart Training.