Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Få sved på panden og det indre smil frem med et kursus i astanga yoga – en dynamisk yogaform, der hjælper dig til at få en stærk krop og et fokuseret, roligt sind. I astanga yoga udfører du en serie af yogastillinger, som glider over i hinanden i takt med dit åndedræt. Det dynamiske flow gør, at astanga yoga og vores andre dynamiske yogahold er mere fysisk krævende end f.eks. hatha yoga.
Prøv kræfter med astanga yoga – en intens yogaform med rødder i Indien og en lang tradition bag sig. Astanga yoga er kendetegnet ved at være bygget op af en flydende sekvens af yogastillinger, som bliver gradvist mere udfordrende. Dit åndedræt er med til at binde bevægelserne sammen og styre tempoet. Hver gang du træner astanga yoga, udfører du den samme serie af stillinger. Skridt for skridt lærer du de grundlæggende teknikker, og du vil derfor også kunne mærke fremskridt efterhånden, som du lærer at mestre stillingerne.
Undervisningen i astanga yoga begynder med solhilsner og efterfølges af en række stående stillinger, hvorefter vi udfører forskellige stræk både siddende og liggende. Vi afslutter undervisningen med afspænding.
Astanga yoga er en god måde at komme i form på. Serien af yogastillinger er sammensat, så kroppen stille og roligt varmes op. Øvelserne træner din fysiske styrke og udholdenhed, og de dybe stræk er med til at gøre din krop mere smidig. Fokus på åndedrættet er med til skabe ro i krop og sind.
Astanga yoga er for alle – både nybegyndere og garvede, gamle og unge, mænd og kvinder. Astanga yoga er dog mest velegnet til dig, der i forvejen er i god form. Hvis du aldrig har prøvet at dyrke yoga før, kan du med fordel prøve hatha yoga, før du prøver kræfter med astanga yoga, som foregår i et hurtigere tempo.
Vores yogahold er som udgangspunkt ikke opdelt i niveauer. Hvis andet er tilfældet, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen. Det betyder, at du kan deltage på alle FOF Københavns yogakurser, uanset om du er nybegynder eller har dyrket yoga i mange år. Yoga er ikke en holdsport – derfor er der plads til både begyndere og øvede på de fleste hold. Underviseren tilpasser sin undervisning efter den enkeltes behov og niveau. Du er ikke til besvær som nybegynder. Prøv dig frem og bed endelig om hjælp fra din underviser undervejs.
Vores yogaundervisere er erfarne og kompetente med en bred vifte af erfaringer fra både ind- og udland, og de holder sig opdaterede med den nyeste viden om yoga og yogaundervisning. Du kan læse om underviseren under det enkelte hold.
Du kan se alle vores anstanga yogahold herunder. Her kan du også tilmelde dig yogaundervisningen i København og de andre områder, vi dækker. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig på tlf. 4596 0100 eller e-mail hej@fof-kn.dk.
Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, kan du kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.