Skip to content
Sangundervisning hos FOF København

Klassisk sang – begyndere og øvede

Synger du (også) under bruseren? Kom ud af busken og lær klassisk sangteknik hos en konservatorieuddannet sanglærer med over 20 års undervisningserfaring.

Underviser Maria Kontra er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og ved operaskolen på Royal Academy of Music i London. På dette hold kan du udforske det klassiske repertoire fra Händel til Verdi, og alt hvad der er derimellem.

Vi synger duetter, lieder og arier, og du har rig mulighed for at udfolde dig i trygge rammer. Måske skal du forberede dig til en koncert, eller du vil gerne have bedre styr på din sangteknik.

Hvad enten du er fuldstændig nybegynder eller har sunget før, så er der her en mulighed for at udfolde sig under kyndig vejledning.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 31.01.2025 13:40-14:25 KBH V, Humletorvet Maria Kontra
2 Fredag 07.02.2025 13:40-14:25 KBH V, Humletorvet Maria Kontra
3 Fredag 21.02.2025 13:40-14:25 KBH V, Humletorvet Maria Kontra
Se alle Se færre
Maria Kontra underviser hos FOF København
Underviser

Maria Kontra

Uddannelse: Uddannet klassisk sanger (mezzosopran) ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Dernæst den to-årige postgrad-uddannelse ved Operaskolen på Royal Academy of Music i London.

Andre faglige kvalifikationer: Omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland som solist bl.a. på Århus Sommeropera, Copenhagen Operafestival, Den Fynske Opera, Den Kongelige Opera i København og Opera Hedeland. Kammermusik med bl.a. ensemblerne Handel with Care, Trio Zeleste, cembalist Gunnhild Tønder og pianist Poul Rosenbaum.

Undervisningserfaring: Maria har undervist som sanglærer på Københavns MGK og ved Hærens Tamburkors, været “kordoktor” hos Kantatekoret, været korleder for Skovlykoret samt undervist i babysalmesang i Kastelskirken i København. Maria er korleder for Sensommerkoret og underviser på »Syng dig glad« for pensionister.