Skip to content
Sammenspil hos FOF København

Komplet sangteknik

Ud fra principperne i Cathrine Sadolins »Komplet sangteknik« arbejder vi bl.a. med stemmefunktioner, klangfarve samt effekter for at få den lyd og det kunstneriske udtryk, du ønsker at få frem – uanset genre. Dette kunne f.eks. være at nå høje toner, lære at synge både svagt og kraftigt og få redskaber til at undgå hæshed.

Undervisningen foregår på små hold med kun 2-3 deltagere pr. hold.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 31.01.2025 17:00-17:45 FOF Musikskolen Nørreport Kristoffer Hegelund
2 Fredag 07.02.2025 17:00-17:45 FOF Musikskolen Nørreport Kristoffer Hegelund
3 Fredag 21.02.2025 17:00-17:45 FOF Musikskolen Nørreport Kristoffer Hegelund
Se alle Se færre
Kristoffer Hegelund underviser hos FOF København
Underviser

Kristoffer Hegelund

Uddannelse: Autoriseret underviser i komplet sangteknik. Rytmiklærer. 

Andre faglige kvalifikationer: Efteruddannelser og kurser med bl.a. Rune Olesen, Lars Storck, Anne Rosing og om Roy Hart Theatre Method. Derudover har livet som musiker og underviser bragt en masse læring i sig selv med sig. 

Undervisningserfaring: Jeg har performet siden 1989 og undervist siden 1999 i sang, percussion, rytmisk træning, sammenspil og kor på Complete Vocal Institure (CVI), Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) samt mange musikskoler og kursuscentre.

Andet: Jeg er sanger, percussionist, sangskriver og komponist samt frontfigur i bandet Mondago.

I min undervisning tager vi udgangspunkt i dit niveau, dine ønsker og din musikalitet. Jeg tager din smag og dine mål meget seriøst, og jeg gør mit bedste for, at vi når derhen, hvor du ønsker, og at det bliver sjovt og musikalsk undervejs. Som underviser er det vigtigt for mig at skabe et trygt læringsrum, hvor du kan udfolde dig, skubbe til dig selv og overvinde begrænsninger. Sangundervisning er for mig en tovejskommunikation, hvor min fornemmeste rolle er at lytte, motivere og inspirere, og din rolle er at mærke efter og sætte ord på, hvad du gerne vil lære – hvilket er en proces i sig selv. Sang er udtryk, energi og følelser på toner. At arbejde med stemmen er at arbejde med sig selv, lære sig selv og sin krop at kende og at stå ved den! Det bedste er i mine øjne at dykke ned i en sang, iklæde sig den, og svømme ind i musikken.