Kan du allerede tale og forstå fransk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i fransk niveau A og B? Så er dette kursus til dig!
På dette kursus arbejder vi med dine mundtlige færdigheder. Kurset er baseret på forskellige diskussioner om tekster som artikler og litterære værker.
Fransk niveau C1-C2 er for dig, der kan forstå avancerede franske ord og kommunikere flydende og nuanceret. Du forstår tekster, som indeholder tekniske beskrivelser og fagtermer. Du kan deltage i samtaler med modersmåltalere, uden at de skal tage hensyn til dig. Fransk er et trygt sprog for dig, og du nyder at tale det.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.