Skip to content
DR Koncerthuset

DR Koncerthuset – en oplevelse af format

Oplev et af verdens smukkeste koncerthuse indefra, når vi besøger DR Koncerthuset i Ørestaden. Den enestående bygning er et af Danmarks største medie- og kulturhuse, og der afvikles op til 250 arrangementer om året. Derudover er det smukke hus fast øvested for både kor og orkestre.

Vi starter med en lille introduktion til området og koncerthuset, hvorefter vi fortsætter med rundt på en særrundvisning gennem hele huset. Undervejs får vi et helt særligt indblik i arkitekten Jean Nouvels ideer og visioner med det unikke koncerthus.

DR Koncertsalen DR Koncerthuset
Billeder af DR Koncerthuset.

Naturligvis kommer vi undervejs til at opleve og høre nærmere om den storslåede koncertsal med plads til 1800 publikummer – placeret både foran, rundt om og bagved orkesteret, hvilket er ganske særligt. Vi besøger desuden de tre øvrige sale med hver deres specifikke design.

Måske du allerede har været inden for i de smukke rammer? Denne rundvisning er dog helt speciel, da vi kommer ind bagved i både kontrolrum, solistrum og øvelokaler – krydret med spændende viden, ikke mindst om, hvad der gør en koncertoplevelse netop her til noget ganske særligt.

Værd at vide

Arrangementet inkluderer en kort introduktion til koncerthuset og nærområdet – muligvis i det fri afhængigt af vejret, samt særrundvisning i DR Koncerthuset.

Parkeringsmuligheder og metro er lige til døren.

Gangbesværede kan deltage i rundvisningen, da der er elevatorer, men der bliver gået mange skridt i det store hus, så det vil være en fordel, at svært gangbesværede ankommer i kørestol. Du bedes også notere det i kommentarfeltet ved tilmelding, så vi kan give Koncerthuset besked og tilpasse ruten.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 03.03.2025 16:00-18:00 DR Koncerthus Marianne Bentzen
Underviser

Marianne Bentzen

Marianne Bentzen har både guidede rundvisninger og underviser i motion og dans – og hun brænder for at formidle primært nye byrum og kulturskatte, ligesom hun med stort engagement underviser i bevægelse af hele kroppen og forskellige stilarter inden for dans.

Marianne er oprindeligt uddannet Exam.com. og har arbejdet med kommunikation, marketing og relationer, og hun er desuden autoriseret guide med mange udflugter i bagagen. Tidligere har hun danset showdans på eliteniveau i over 18 år, undervist børn i gymnastik og afprøvet mange motionsformer.

Siden 2018 har Marianne udelukkende arrangeret og afholdt guidede rundvisninger og undervist. Som rundviser er hun kendt for at tale højt og tydeligt, være meget engageret og en god formidler. Og når hun underviser er det med høj energi og stor variation, samtidig med at hun sørger for at sætte niveauet, så det er tilpasset holdet. Desuden tager hun løbende kurser i bl.a. osteoporose, salsa og kropsbevidsthed.

Hvis du har nogle konkrete spørgsmål til Mariannes guidede ture eller undervisning, så er du velkommen til at kontakte hende på: mariannebentzen@gmail.com.