På denne unikke byvandring træder du i fodsporene på nogle af Københavns bemærkelsesværdige kvinder.
Med Dorte Persson som guide slentrer vi igennem Assistens Kirkegård – et unikt sted, der gennemsyres af historie og betydning. Vi åbner op for begravede fortællinger af tidligere tiders kvinder – berømtheder, pionerer, gudinder og dagligdagens ubesungne heltinder.
Vi gåri roligt tempo gennem de smukke omgivelser, hvor egern og skovskaderne bor i de flotte gamle træer. Assistens kirkegårdsvandring er altid en helt særlig oplevelse, og mange bruger den derfor også til private arrangementer.
Det bliver en smuk tur på Europas flotteste kirkegårde, hvor vi bl.a. besøger Natasja (1974-2007), vor tids vildeste rapper og den seje prisvindende jockey, Kjerstine Hveysel (1811-1878), hvalfangerens datter med en fortælling om parisermode og fiskebensskørter, den dedikerede og karismatiske ballerina Margrethe Schanne (1921-2014), den grumme og grusomme englemagerske Dagmar Overby (1887-1929), der slog en række børn ihjel, og mange andre spændende fortællinger.
Du får selvfølgelig også fortællingen om Martha Wærn (1741-1812), som lærte unge kvinder at 'wærne om det væsentlige'. På Assistens Kirkegård løber man aldrig tør for fortællinger.
Se alle ture med Dorte Persson her
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 15.03.2025 | 11:00-12:30 | Assistens Kirkegård | Dorte Persson |
Uddannelse: Kunst- og kulturformidler, byhistoriker, storyteller og koreograf.
Andre faglige kvalifikationer: Efter mange år i teaterbranchen blev jeg kunst- og kulturformidler og begyndte at afholde byvandringer. Jeg fortalte og guidede for andre, indtil jeg i 2018 skabte mit eget ”Fruentimmerture”, da jeg syntes, der manglede fokus på kvindernes fortællinger. Når jeg ikke afholder byvandringer, er jeg rundt med foredrag.
Undervisningserfaring: Jeg har lavet byvandringer siden 2010 og holdt foredrag siden 2018.