Skip to content
Helsingørs vægmalerier

Helsingørs vægmalerier

På denne historiske byvandring hører du nogle af de fortællinger, der ligger bag vægmalerierne i Helsingørs midtpunkt.

Fra drengen Bugislav, der ikke vidste, han skulle blive dansk konge, til den fiktive prins med kraniet i hånden. Fra Helsingørs værfts grundlægger, Mads Holm, til værftsarbejdernes udskejelser i gader og stræder. Fra pest til Martin Luther og 476 hestevogne med hestelort.

… Og mange flere fortællinger, som gemmer sig i de seks vægmalerier, som vi møder på denne guidede tur gennem byen – og så skal vi ikke glemme Helsingørs søhelt nummer et, Lars Bache (ofte udtalt 'Laaaaars Bache!').

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 03.07.2025 12:00-13:30 Helsingør Station André Andersen
André Andersen underviser hos FOF
Underviser

André Andersen

André Andersens kompetencer spænder vidt som fortæller, skuespiller og musiker.

Andrés byvandringer i Helsingør har fortællingerne som den røde tråd og ikke årstallene. Det er guidede ture, hvor de mundtlige beretninger fra knejper og sømænd står i sjov kontrast til historiske facts. Fortællinger, hvor du kan lugte krudtrøgen, smage øllet og fornemme stemningen fra byen, som blev kaldt for nordens Marseilles i de store sejlskibes tid.

I Helsingør er André kendt som 'Helsingørs fortæller, ham med kasketten'. I resten af landet er han kendt som skuespiller i sit eget børneteater og som en af landets bedste mundtlige fortællere. Hans erfaring som historiefortæller er det primære udtryk i hans foredrag, som derfor både er narrative og anekdotiske i sin form.

André er herudover percussionist, spiller til dagligt med folk fra det tidligere Big Fat Snake og har en fortid som musiker i bl.a. Moonjam. Han har derudover studeret caja-teknikken i Sevilla; en håndstilling og en særlig måde, man skifter hænder på, når man spiller.