Skip to content
Frankrig En tur til Bretagne FOF

Mit Frankrig: En tur til Bretagne

Mit Frankrig: En tur til Bretagne

»La Bretagne terre d’histoire, paysages remarquables et pays gourmand!« Bretagne er historiens land, landet med bemærkelsesværdige landskaber og et sandt gourmetland! Lær regionen at kende i denne foredragsrække med to foredrag, hvor du inviteres på en tur til Bretagne.

1) Fra Rennes-regionen til Crozon-halvøen i Finistère

Vi starter Bretagnes historie med slottet Fougères på grænsen mellem Bretagne og Frankrig, derefter Rennes, der blev genopbygget i det 18. århundrede efter en store brand. Du får også fortællingen om den skøre historie om dronning Anne de Bretagnes slot fra et tidspunkt, hvor Bretagne var selvstændig.

Hele Bretagnes historie er knyttet til vandvejene, især kanalen mellem Nantes og Brest, som blev bygget på Napoleons opfordring: en sand 'tour de force'. I samme ombæring besøger vi også byen Pontivy, der hed Napoléonville indtil 1815. Derefter vil vi tage til Benodet og Quimper, som vidner om regionens velstand.

Vi slutter af på Crozon-halvøen i Finistère, hvor du vil opdage de imponerende landskaber, der er klassificeret som 'Bemærkelsesværdige landskaber i Bretagne', og de militære befæstninger langs befæstningsruten.

2) Bretagnes gastronomiske lækkerier og kunstnere

Denne rejse vil være jodholdig, sød og let smøragtig: Hvad er forskellen på crêpes og galettes? Hvad betyder 'ostréïculture'? Hvad er en andouille? Hvordan laves saltet smørkaramel? Hvad betyder 'saliculture'? Få svarerne, når vi tager på en gastronomisk rejse fra land til hav, fra Morbihan-bugten til Finistère.

Efter lækkerierne er det tid til at kigge på kunsten, for Bretagne har inspireret mange store kunstnere som f.eks. Gauguin, Matisse, Corot, Renoir, Boudin, Monet. De tre landsbyer Pont Aven, Belle-île og Saint-Malo har bl.a. været inspirationskilder for mange kunstmalere.

Camille Corot forelskede sig i Batz-sur-Mer, William Turner forelskede sig i havnen i Nantes, Pablo Picasso dedikerede sin Bader til Musée des Beaux-Arts i Rennes, og Victor Vasarely genkendte »naturens indre geometri i de småsten, der er poleret af tidevandets rytmiske kommen og gåen«.

Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag