Skip to content
Foredrag om krisehåndtering hos FOF København og Nordsjælland

Sådan håndterer du kriser i livet

Vi oplever alle sammen kriser. Sygdom, ulykker, oversvømmelser, trafikuheld. Nogle mennesker håndterer dem med overskud og selvsikkerhed. De er mentalt forberedt – og du kan blive en af dem.

En krise er en situation, der sætter kroppen i alarmberedskab. Det skaber stress og angst og gør det svært at håndtere krisen rationelt og effektivt. Men du kan skaffe dig det mentale overskud, der får dig og din familie godt igennem en krise.

Til dette foredrag får du en indføring i, hvordan du kan forberede dig psykisk til at håndtere alt fra personlige til samfundsmæssige kriser.

Til foredraget lærer du:

  • Hvordan vi mennesker reagerer i krisesituationer
  • Værktøjer til at håndtere panikreaktioner hos dig selv og andre
  • Hvordan du kan bruge de tre H-Å-B-handlinger til at mindske din stressreaktion på ét minut

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 01.03.2025 11:00-13:30 Kedelhuset, Hillerød Lotte Vesterli
Foredragsholder

Lotte Vesterli

Lotte Vesterli er professionel traumeterapeut og frivillig i et psykisk akutberedskab. På det personlige plan er hun friluftsmenneske og har bl.a. vandret Annapurna Circuit i Himalaya og Arctic Circle Trail på Grønland.