Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Af skriveunderviser Helle Smedsgaard
Helle Smedsgaard har skrevet hele sit liv. Hun underviser i at skrive livshistorie og skriver også livshistorie for private. Derudover har hun været leder i organisationer og offentlige institutioner i mere end 20 år og trækker i sin undervisning på sin erfaring i at strukturere, holde oplæg, facilitere og at se den enkeltes behov.
"Jeg vil gerne skrive om mit liv, men jeg kan ikke finde en god struktur, og det hele virker så uoverskueligt" – sådan tror jeg, mange tænker.
Flere vil gerne have helt styr på, hvad de skal skrive, og hvordan historierne skal opbygges, før de går i gang. Og da det er svært, kommer de måske slet ikke i gang. Den gode nyhed er, at lysten til at skrive historier fra dit liv er den eneste kvalifikation, du skal have for at komme i gang med at skrive din livshistorie. Du behøver ikke have det forkromede overblik, inden du sætter dig til tastaturet og skriver din første historie.
Du har det bedst, når du har styr på struktur, målgruppe og har en liste over alle de historier, du gerne vil have med i din livshistorie, inden du og går i gang med at skrive. Du kan godt lide at planlægge, og det lykkes normalt for dig.
Du vil gerne hurtigt i gang. Du kaster dig ud i det og ser, hvor det bringer dig hen. Indimellem stopper du op og ser på det, du har lavet, og overvejer måske næste skridt. Du opnår tit et godt resultat på den måde.
Min erfaring er, at begge metoder duer til at skrive livshistorie. Det er fint at starte med en plan – men det er lige så godt at kaste sig ud i det og se på struktur m.v., når du har været i gang et stykke tid.
Jeg er selv planlægningstypen. Jeg er sådan en, der laver lister med opgaver og underopgaver, og når opgaverne er løst, bliver de "hakket af". Jeg har imidlertid opdaget, at når noget ser uoverskueligt ud, virker det for mig at tage fat i et hjørne og gå i gang og vente lidt med at fastlægge strukturen. Jeg kan derfor genkende begge typer i mig selv.
Start f.eks. med at:
Når du har skrevet nogle historier, får du måske ideer til den struktur, du gerne vil have i din livshistorie. Måske vil du:
Inden du kommer alt for langt med skriveriet, foreslår jeg, at du tænker over, hvem du ønsker læser din livshistorie. Skriver du mest til dig selv – eller er din tekst f.eks. til børnebørnene?
Hvis du skriver til børnebørnene, skal du forklare mere, end hvis du skriver til dig selv eller dine egne børn. Børnebørnene ved f.eks. ikke nødvendigvis, at TV på et tidspunkt var en kæmpe kasse med én dansk kanal, der kun sendte udsendelser eftermiddag og aften (og de ved heller ikke hvad pausefisk er).
På skrivekurser får du oplæg, tips til at skrive og tilbagemeldinger på dit skriveri. Når du hører de andres historier, får du inspiration til selv at skrive videre. For de fleste er det nemmere at skrive, når man skal mødes med sine skrivekollegaer igen om 14 dage.
Lysten til at skrive er det eneste krav for at deltage i mine skrivekurser. Både planlægningstyper og dem, der bare går i gang, er velkomne. Sammen inspirerer vi hinanden, og vi har det altid hyggeligt imens.
