Af skriveunderviser Helle Smedsgaard
Helle Smedsgaard har skrevet hele sit liv. Hun underviser i at skrive livshistorie og skriver også livshistorie for private. Derudover har hun været leder i organisationer og offentlige institutioner i mere end 20 år og trækker i sin undervisning på sin erfaring i at strukturere, holde oplæg, facilitere og at se den enkeltes behov.
Det er et kæmpe arbejde at skrive om hele sit liv, og de flestes liv indeholder perioder, hvor der ikke sker ret meget. Brug krudtet på de historier, som du synes er vigtige.
De historier, du har lyst til at fortælle, er ret sikkert vigtige historier i dit liv, og når du skriver om det, du har lyst til, bliver historierne levende.
Det tager tid at skrive, og det er meget svært at få en god tekst, hvis du kun har 5-10 minutter med ugers mellemrum. At skrive om sig selv kan opleves som at stjæle tiden fra andre opgaver. Forsøg at vende tanken til ”jeg forærer mig selv tid, til at gøre det jeg har lyst til”.
Den indre dansklærer forstyrrer os med tvivl om, hvor kommaet skal sidde, hvordan svære ord skal staves, og om det hedder ”på” eller ”i”. Når tankerne bruges på dansklærerarbejde, går vi i stå med historien, vi er i gang med. Vent til redigeringsfasen med at rette, sætte kommaer og gøre sproget bedre.
Skriv om det, du gerne ville vide om dine forfædre. Stil de spørgsmål til dig selv, som du gerne ville have spurgt din oldefar om – og besvar dem i dine historier. F.eks.
Lange navne, årstal og adresser hører til i en livshistorie, men de er meget kedelige at læse. Du kan undgå, at facts forstyrrer din gode historie ved at samle dem i et bilag, lave en faktaboks i teksten eller skrive oplysningerne ind som billedtekst.
